Naturdagbog 2013
Mandag den 30. dec.Sol frem til kl. 12. Dernæst overskyet og udsigt til regn. Temp 4-5 grader Almindelig Østershat på birk. 30dec. 2013  Oversiden af Almindelig Østershat  Bøgestamme i Kyø Skov med Tøndersvampe og Randbæltede Hovporesvampe |
Eksempler på svampe i december Underside af Almindelig Østershat på birk. Østershat er en fremragende spisesvamp,som også kan købes i supermarkeder. Haven i Farstrp den 30. dec. 2013  Fløjlsfod er en rigtig vintersvamp, der kan overleve frostgrader. Det skulle være en udmærket spisesvamp. Jeg har ikke selv smagt den. Foretrækker pil og poppel som voksested.  Judasøre er ikke en desideret vintersvamp. Den kan ses hele året som små, tørre knolde på hyld, men i en mild og regnfuld vinter, som den vi har her og nu, svulmer frugtlegemerne op, og da er de lette at få øje på.  Broget Læderporesvamp anvendes ofte i dekorationer. Kan ses hele året. |
 Broget Læderporesvamp findes på løvtræsved, især stubbe og vokser række- og tagstillet.  Broget Læderporesvamp  Fløjlsfod på udgået poppel |
| Fredag den 6. dec og lørdag den 7. dec | Nibe Havn og Valsted den 5. dec. - Barmer Enge den 7. dec.Her kl. 17:30 er der stilhed efter stormen. Bølgerne gik ellers højt og i særdeleshed langt i de to forgange døgn. I går den 6. december var jeg ved Nibe Havn. Som det fremgår af billederne, var vandstanden usædvanlig høj. Også engene ved fjorden langs Løgstørvej og Nymøllevej mod Valsted havde fjordvandet fundet frem til. Her "græssede" både Knopsvaner og Blishøns. På modsatte side af vejen havde en stor flok Sølvmåger fundet et velegnet badested. Nibe Havn  Blishøns på engen ved Nymøllevej Valsted I dag - 7. dec.- tog jeg til Barmer Landingssted før solopgang i håb om at få nogle anderledes billeder. Men det var ikke muligt at køre ud til jagthytten, så jeg parkerede i det første skarpe sving og gav mig til at vente. De Lysbugede Knortegæs havde fundet vej helt op til markvejen, der går syd/nord ud mod jagthytten. Gravænder, Gråænder, Pibeænder og mange måger var samlet længere ude, der hvor vandet mødte engen. Store græsflader lå dækket af is. Det var stadig for mørkt til fuglefotografering. Men en begyndende lysning og en orangefarvning af skyerne, der lå over solen, der endnu kl. 08:30 befandt sig bag den mørke træbræmme, kunne godt invitere til et eller flere skud. Kl. 08:52 gled solskiven op over den sorte rand af træer, og pø om pø blev der tændt lys ud over engene og de mange Knortegæs. Da de på et tidspunkt gik på vingerne anslog jeg flokken til ca. 900. Det var et flot syn! For at sondere terrænet gik jeg i strid modvind ud mod jagthytten, men opgav, vendte om og mødte da et par jægere, der var på udkik efter deres båd. Vi kunne se, at der mindst var tale om to både, der havde revet sig løs, idet de begge lå langt oppe på engen. Efter et tiltrængt morgenmåltid med varm kaffe tog jeg igen til fjorden. Jeg ville gerne have nogle videoklip ag Knortegæssene i godt lys. Så jeg gik ud til et brøddæksel og satte mig i ca. tre kvarter. I lang tid skete der ikke noget. Men pludselig kom der på min venstre side en flok småfugle og i front af disse en Vandrefalk med bytte. Og den kunne få gæssene på vingerne. Videoklippene var i kassen. Senere gik jeg med forsigtighed helt ud til jagthytten, som lå omgivet af vand på alle sider. Her var der læ for vestenvinden, men desværre ikke nogen fugle.  Solopgang over Barmer Enge kl.08:53  Lysbugede Knortegæs foran jagthytten. Fotograferet kl. 09:00  Lysbugede Knortegæs. Et lille udsnit af flokken |
|
Søndag den 1. dec.Skiftende skydække. Sydvestlig vind 5-6 graders varme.
|
Staun-og Barmer Enge Vel vidende, at der her i december måned ikke er mange fugle at fornøje sig med hverken på engene eller i skovene ( det er i haverne med flittig fodring, vi skal finde et større opbud af fugle) tog jeg alligevel på et par timers tur til Staun- og Barmer Enge. På min vej til Barmer Landingsplads kom jeg forbi Nørre Skovgård, hvor der i de sidste to år er etableret opsamlingsplads for eksport af juletræer. Og det slog mig, hvor omfattende denne årstidsbestemte industri er blevet. På hjemmesiden "Danske Juletræer" kan man læse, følgende: "I 2012 eksporterede Danmark juletræer og klippegrønt for 1,6 mia. kr. Eksporten har været stigende lige siden produktionens begyndelse. Af de 1,6 milliard tegner juletræer sig for ca. 1,2 milliard, mens klippegrønt indbringer 0,4 milliard. Tyskland aftager 52 % af den danske eksport af juletræer, og er dermed den største aftager af juletræer fra Danmark. Herefter kommer Frankrig, Storbritannien, Norge, Schweiz, Belgien, Holland og Østrig, som tilsammen aftager 37 % af de danske juletræer. Blandt de mere eksotiske eksportmarkeder er Hong Kong, Singapore og de Hollandske Antiller. " Jeg tog et par billeder, da det er lidt usædvanligt at se et naturprodukt ordnet så sindrigt og rationelt. På de to timer, jeg opholdt mig forskellige steder på engen (sad i bilen dels for at holde varmen dels for ikke at forstyrre, ofte sker der mere, når jeg blot sidder og afventer) så jeg : Fiskehejre 3, Sangsvane 38, Grågæs 30, Lysbuget Knortegås 11, som græssede ved landingspladsen, Musvåge 2, Blå Kærhøg 1 hun (sikkert den samme fugl, som jeg så den 5. nov. ) Storspove 7, Krager 170, Stære 1500, Alliker 16, Skovspurv 3, Blåmejse 4. På vandet var der Toppet Skallesluger og Hvinænder.  Samlingsplads for eksport af juletræer ved Nørre Skovgård  Samlingsplads for eksport af juletræer ved Nørre Skovgård  Lysbuget Knortegæs ved Barmer Landingssted  Lysbuget Knortegæs |
 Krage |
Tirsdag den 5. november. Vekslende skydække med solstrejf. Vestlig vind 6 grader Lysbuge Knortegås. Arkivfoto |
Staun, Barmer- og Valsted Enge plus Vilsted Sø 1. november var jeg en tur på strandengene ved Staun og Barmer. Efter en tør sommer er det godt at se, at engene igen er dækket af pytter og pander af vekslende størrelse. Men her i november, hvor vadefuglene bortset fra store flokke af Viber (har i dag set ca. 800 alt i alt på engene) er borte, er der ikke mange fugle, der har glæde af det. Og da engene lå tørre hen, var vaden dækket af store mængder ålegræs. Dette sammen med høj vandstand i fjorden bevirkede, at der var ganske få fugle, der fouragerede i strandkanten. Askillige gange var jeg forgæves på kik efter et sted, hvor jeg kunne sætte fotoskjulet op. Når der driver så store mængder ålegræs i land, må det være tegn på, at græsset er vendt tilbage. Det kunne Olav, fisker fra Staun, da også bekræfte, da jeg fik en snak med ham inden fugleturen. Det må give nye græsningsmuligheder for både Knortegæs og Pibeænder. Mine obs.: Vibe ca. 800, Storspove 3, Lysbuget Knortegås ca. 190 på vandet, Hvinand 23 på vandet, Musvåge 1 og Spurvehøg 1. På Vår- og Kyø Holm kunne jeg ved hjælp af teleskopet tælle 22 Gravænder. Og en Blå Kærhøg hun fik ca. 3000 stære på vingerne. Alle satte kurs mod fastlandet, strøg i bølger over fjorden og passerede lige forbi mig. Et flot syn, som jeg desværre ikke fik filmet/fotograferet. I dag den 5. november var jeg på en lille tur igen. Denne gang til Vilsted Sø. Uheldigvis var der kun få øjeblikke med sol. Men da strålerne endelig kom igennem, kastede de et flot lys over søen, Knopsvanerne og de efterårsklædte træer på modsat bred. Jeg blev først opmærksom på, at der var fugle på engen, da jeg kørte ind på parkeringspladsen ved stien, der fører ud til fugletårnet. En større flok Viber og en mindre flok Pibeænder gik på vingerne, og 5 Bjergirisker fløj op fra et lille krat af Gråbynke. Viberne vendte hurtigt tilbage, mens Pibeænderne slog sig ned ude på vandet. Til mit store held slog de 5 Bjergirisker blot en bue ud over engen for igen efter få minutter at sætte sig i bynkerne. Og da solen brød igennem i rette øjeblik, fik jeg mulighed for at fotografere dem i godt lys. Efter nogen tid nærmede Pibeænderne sig søbredden, og mange kom igen tilbage, hvor de genoptog græsningen.  Blå Kærhøg hun. Arkivfoto Vilsted sø med Knopsvaner, Troldænder og Pibeænder  Viber og Hjejler. Hjejlerne er skjult i græsset.  Viber og Pibeænder. Vilsted Sø 5. nov 2013  Bjergirisker Vilsted Sø 5.nov 2013 |
 Stor Regnspove på Barmer Enge. Fotograferet på lang afstand. |
| Lørdag den 21. september. | Tilbageblik på dage med "Grågåsetælling" beøg ved Bygholm Vejle og Limfjorden ud for Nibe Renseanlæg. Den årlige tælling af Grågæs fandt sted søndag den 15. september. Som tidligere år havde jeg påtaget mig at tælle på Aggersborggård Vildtreservat, på Fjordholmene og på Staun-, Barmer-, og Valsted Enge. Men vejret var ikke med mig. Det tegnede ellers godt, da jeg kørte hjemmefra med henblik på at koncentrere mig om de områder, der ligger nordvest for Aggersund. Allerede, da jeg passerede Aggersundbroen, begyndte det at regne, og kort efter styrtede det ned. Så jeg gjorde kort proces og vendte skuden. Hen på eftermiddagen klarede det op, så det var nu oplagt at tage en tur til Barmer Enge. Et par jægere var i færd med at sætte jagtskul op og lægge gåseattrapper ud. Så her var ingen gæs. Først da vi fik overblik over markerne tæt på Valsted kunne vi i det fjerne tælle 66 Grågæs. Så der var på denne dag næsten flere attrapper end gæs. Næste dag, mandagen den 16., slog vejret om. Sol og frisk vind det meste af dagen. Det trak! Så jeg besøgte både Aggersborggård Vildtreservat og Fjordholmene. Men det var Borreholm, der var gåseland den dag. Ikke mindre en 700 Grågæs gik på den østlige del af holmen. Og på engen ved Aggersund By talte jeg 400 Hjejler og 20 Viber. I pytterne svømmede 10-12 Krikænder. Men det var intet imod de mængder, jeg senere så på Bygholm Vejle. Her opholdt jeg mig i ca. 2 timer på parkeringspladsen ved Naturcentret og så desuden Skestork 5, Grågås anslået til 2500, Krikand 600, Trane 22, Havørn 1 ad, Vandrefalk 1, Rørhøg 1 juv, og Almindelig Ryle 12. I nogen tid skabte både Vandrefalken og havørnen panik blandt gæssene og ænderne. Især Gråænder flyttede sig meget. Torsdag den 19 kørte jeg til Nibe og gik ud langs fjorden til jeg var på højde med renseanlægget. På afstand havde jeg i kikkert set, at der på en lille sandbanke delvis dækket af højvandet stod en blandet flok af vadefugle. I skjul bag tagrør og dybt nedbøjet sneg jeg mig helt frem til den åbne kyst, hvorfra jeg kunne tage billeder. En hel time sad jeg og nød fuglene og tog alt for mange billeder. På intet tidspunkt lod de sig forstyrre. Og jeg trak mig tilbage uden en eneste af dem lettede. Sådan skal det være! Lille Kobbersneppe 3, Islandsk Ryle 10, Almindelig Ryle 20, Rødben 12, Vibe 10, Strandskade 1 og Stær 1.  Gråænder Bygholm Vejle  Lille Kobbersneppe, Limfjorden ved Nibe Renseanlæg  Lille Kobbersneppe, Almindelig Ryle og Rødben  Lille Kobbersneppe, Rødben, Stær, Strandskade og en enkelt Islandsk Ryle nr. tre fra venstre  Lille Kobbersneppe 2, i midten af billedet ses med den svagt rødlige bug en Islandsk Ryle.  
 Endnu er der enkelte Strandasters i blomst |
|
Lørdag den 7. sept. Snehvid Fluesvamp, Thagårds Plantage  Eng Ensian, Nystrup Plantage |
Et tilbageblik på 4 dag ved Vesterhavet. Fra den 3. til den 6. september boede vi i et lejet sommerhus i Klitmøller. Herfra udgik vores ture til forskellige naturområder i omegnen. Men på vej hertil stoppede vi naturligvis op ved Bygholm Vejle. Igen måtte vi som den 24. august, hvor vi også var på disse kanter, konstatere, at den smule regn, vi siden har fået, ikke har haft nogen indvirkning på vandstanden. Det var stadig Grågæssene, der var i overtal. Nogle få Krikænder fouragerede i Midtsøen, og en lille knopsvanefamilie, pyntet med lånte fjer, lå og så fotogene ud lige vest for tårnet. Også Gravand og Hvidklire var inden for synsvinklen. Alt åndede fred og fordragelighed, men så gik der pludselig panik i gåseflokkene og rylerne. Desværre fandt vi ikke fredsforstyrreren. Men jeg fangede rylerne (Alm. Ryle) i søgeren.
Vi havde store planer om at samle svampe. Så allerede den første dag tog vi til Nystrup Plantage. Men igen må vi sande, at vores manglende flair for at finde spiselige svampe slog til igen. Og det gjorde den også et par dage efter, hvor vi gik en anden rute i samme plantage. Men hvis kræsenhed og frygt for at gå bort i kramper ikke anfægtede os, så var der rigeligt at tage af: Panter-Fluesvamp, Snehvid Fluesvamp og især underarten af Hummer-Skørhat, Pile-Skørhat, dominerede. Ifølge litteraturen skulle sidstnævnte være spiselig. Vi vovede det ikke.
Omgivet af Tvorup Klitplantage ligger der et mindre stykke skov på ca. 15 ha., kaldet Thagaards Plantage, og fortæller sin egen historie, der rækker 200 år tilbage i tiden. Sandflugtskommissær Lauritz Thagaard (1758-1829) foretog i 1811 de første forsøg med såning af skovfrø i et klitområde i Hvidbjerg sogn. Resultatet var dog nedslående, idet kun 3-4 granplanter viste sig det følgende år.
I 1816-17 gjorde man nye forsøg, idet man holdt sig til erfaringer fra Nordsjælland. Et af de forsøgsområder er det, som i dag går under navnet Thagaards Plantage. Her tog vi ud og fik en sjælden oplevelse med ca. 200 år gamle birketræer, krogede og kravlende, lav og mosbegroede stammer. Rigtig mange fine motiver, men også svære at få ned på kortet.
Nors Sø er altid et besøg værd. Vi tog den korte tur til søens sydvestlige hjørne og gik mod fugletårnet. På afstand kunne vi hører Grågæssenes indbyrdes "snak". Stemmerne blev højere og højere og steg med ét til et crescendo, der efterfulgtes af en vild flugt fra engen og ud til det åbne vand. - Der, sagde Inger, er Havørnen og pegede op over os mod den blå himmel. Og der kredsede den. Men ikke alene. Lidt højere oppe og i samme kikkertfelt kredsede en Fiskeørn. En af de sjældne oplevelser. På billedet afslører Fiskeørnens uskarphed afstandsforskelen.
Da gæssene var faldet til ro, og vi stod i tårnet, forsøgte jeg at få et overblik over mængden. Ca. 1200 gæs på vandet, men der kunne sagtens have ligget mange flere i den fjernere del af søen.
Vi var også en tur på Isbjerget. Måske havde vi held til at se krondyr og hvad med en enkelt Kongeørn. Det blev det nu ikke til. Krondyrene vender jeg tilbage til. Men vi havde glæde af sommerfugle som: Dagpåfugleøje, Nældens Takvinge, Sandrandøje og Storplettet Perlemorsommerfugl. Her var også lidt småfugle: Stenpikker, Grå Fluesnapper og Topmejse. Landsvalerne fløj fødesøgende og helt lavt over lyngtæppet og rundt om os. Da vi kom ned til parkeringspladsen, var Fiskeørnen vendt tilbage. Nu aktivt fiskende.
Krondyrene viste sig først, da vi om torsdagen kørte til Sårup. I stedet for at følge den slagne vej til Fugletårnet i Tved Plantage, gik vi ned mod lavningen og fulgte litorinaskrænten helt frem, til vi var et godt stykke syd for tårnets placering. Kort efter vi påbegyndte vandringen, satte vi os ved fugleskjulet vest for Ræhr-stien. Herfra havde vi fint udsyn til en rudel på ca. 30 dyr. Og senere, da vi satte os ved endemålet og lod blikket vandre ud over Blegsø og frem til dens vestlige bred, så vi yderligere ca. 25 dyr. Nogle græssede andre lå og hvilede sig. Her i begyndelsen af brunsttiden begynder hjortene at brøle og med stigende styrke, efterhånden som brunsten nærmer sig sit højdepunkt. En gammel han, en 8 eller 12 ender, det var ikke nemt at afgøre, stod på en klittop og lagde nakken tilbage tilsyneladende for at brøle. Men måske var afstanden for stor til at vi kunne opfange brølet. I mellem de to rudler stod et par yngre hanner, der måske var indstillet på at tage kampen op for at overtage pladshjortens territorium. Den ene af dem havde sølet sig. Af og til gik en mindre flok Grågæs på vingerne, og i kanten af søen lyst en Fiskehejre op midt i alt det brune. Solen gik bag mørke skyer og trak stråler ned over havet, der i en smal stribe genspejlede lyset . Det var en flot afslutning på en i alt 6 km's slentretur.  200 årig gammel Birk i Thagårds Plantage.  Fiskeørn og Havørn i samme kikkertfelt over Nors Sø  Havørn ( 1-2 K) over Nors Sø  Samme Havørn over Nors Sø  Sandløber Roshage Hanstholm Klikher for stort billede  Skarver på høfte ved Roshage, Hanstholm. Fugle med lys hvidbroget bryst og bug er et-årige fugle.  Skarver på høfte ved Roshage, Hanstholm  Knopsvane Bygholm Vejle. I forgrunden to Krikænder |
 Pile-Skørhat, Thagårds Plantage  Panter-Fluesvamp, Hansted Reservatet  Inger tæller Krondyr, der græsser på den anden sidse af Blegsø, Hansted Reservatet |
Lørdag den 24. august Ung Stær på Barmer Enge  Vandmynte. En stor population blomstrede og tiltrak sommerfugle. |
På de tørre strandenge: Det er ikke kun de lokale strandenge, der i disse dage ligger tørlagte. Også Bygholm Vejle, som vi besøgte i går, bærer præg af den tørre tid, vi havde i hele juli måned. Ja, i en periode på over 5 uger, fik vi her på Farstrupegnen kun 3 mm regn. Så der er nogle reserver, der skal fyldes op. Der vil da også gå nogen tid, inden de udtørrede pytter og pander igen får liv og kan servere mad til de mange, sultne vadefugle, der er på gennemtræk. Jeg var på Barmer Enge torsdag den 22. august og fandt den usædvanlig tør. Kun de største pander havde et vandspejl. Bunden i de øvrige med store sprækkedannelser viste flotte eksempler på polygonjord. Her var der ikke fugls føde at finde, men fugle var her dog trods alt, thi, hvor der er kreaturer, er der også stære. Samlet befandt der sig ca. 2000 stære, der godt hjulpet af kreaturerne, fik sulten stillet. Men vadefugle var her ikke mange af. Kun to Storspover kunne det blive til. Desuden en mindre flok Grågæs. Det kan man just ikke sige om antal gæs på Vejlerne. Disse fugle, som er planteædere, er ikke afhængige af vand på engene. Både på Bygholm Vejle og især på engene ved Arup Vejle så vi flere tusinde Grågæs. Vi gjorde holdt på sidesporet langs Bygholmvejlevej. Et af de steder, hvor det endnu er muligt at få et indkik til engene. Her så vi netop de mange Grågæs, og i midtsøen slog en større flok Krikænder ned efter et tilsyneladende skræmt flugtforsøg. Også rylerne og hjejlerne var på vingerne. Noget måtte have skræmt dem. Gennem skopet afsøgte jeg terrænet, og der sad den, Vandrefalken. Ret tæt på, så vi kunne fint se dens fine tegninger på hovedet. Og den lyse fjerdragt afslørede en voksen fugl. Måske en han? Ellers bemærkede vi: Vibe, Alm Ryle, Krumnæbbet Ryle og Stor Kobbersneppe. På vestsiden af Midtsøen stod 18 Skestorke på et ben og sov. Ved Tømmerby Fjord tårnet så vi 2 Rørhøge han og hun. Og ved Østerild Fjord var der igen Skestorke. Denne gang 26. Fiskehejre stod fiskeklare langs Arup Dæmningen. Sidste lokalitet på turen blev Lild Strandkær. Her gik vi en plantesøgende tur langs kærets østside. Fandt Tranebær, Rundbladet Soldug, Vandmynte og Spæd Mælkurt blot for at nævne nogle enkelte arter. Vandmynten tiltrak Dagpåfugleøje og Grønåret Kålsommerfugl. Lille Ildfugl viste sig med to individer, men lod sig ikke fotografere.  Udsnit af en større stæreflok Barmer Enge. 22. august 2013  Alm. Ryler i flugt skræmt af Vandrefalken. Bygholm 24. august 2013 Klik her for at se stort billede  Dagpåfugleøje i Vandmynte Lild Strandkær  Lild Strandkær i modlys  Lild Strandkær. I baggrunden Lild By |
 Ung Stær letter fra trætop. Barmer Enge  Tranebærrene er endnu ikke modne. Lild Strandkær 24. august 2013 |
| Mandag den 12. august Kraftige regnbyger frem til kl. 6:30 Sener skiftende skydække og frisk vind fra sydvest.  Rørsanger  Gederams |
Morgentur til Ajstrup Hede og nordlige del af Halkær SøKalkulerede i aftes mellem to muligheder for en tur her til morgen: I fotoskjul ved Fjorden eller ved Halkær Sø. Styrtregnen i de tidlige morgentimer og udsigten til mere regn ændrede imidlertid mine planer. Jeg startede transporteren og kørte mod De Himmerlandske Heder for at se, hvad de kunne byde på. Det lave lys i samspil med dramatiske skyformationer, regnbuen og den vidtstrakte hede gav anledning til at forsøge sig med vidvinkel. Der er stadig store områder med udgået Hedelyng, og Enen bære endnu præg af vinteres udtørring. Gederams og Rejnfan er på retur. De små rønnetræer har rettet sig efter regnen og bærer smukke røde klaser. Og Enen har blå og grønne bær. Det var netop disse bær, der tidligere anvendtes til hollandsk gin, genever. I dag fremstilles gin af byg og har en smag, der kan minde om whisky. Jeg kørte derefter til Halkær Sø, hvor jeg gik en tur ad diget mod udsigtspladsen. I det udgåede træ mellem tagrørene tæt ved parkerinspladsen sad en lille flok Stillitser. Digesvaler og Landsvaler fløj lavt over rørskoven stærkt optaget af at finde føde. Rørsangerne er tilsyneladende ikke færdige med at opfostre deres unger. To par viste tydeligt yngleadfærd, dels ved at varsle, dels ved at flyve med insekter i næbbet. Skægmejserne må have ynglet her i år, da jeg så to ungfugle. En stor flok Skarver på over 50 fugle fløj over søen i sydlig retning. Øvrige obs: Kærsanger 1, Rørspurv 4, Blishøne med tre store unger, Grønbenet Rørhøne og Gråænder Sidste år kunne jeg uden vanskeligheder trænge gennem tagrørsbræmmen for at komme ud til åbent vand. I år har bræmmerne bredt sig rigtig meget. Så meget, at der mange steder næsten ikke kan lade sig gøre at se åbent vand. Ajstrup hede  Gederams på Ajstrup Hede  Rørsanger med føde. Halkær Sø 12. august 2013  Acrocephalus sanger, som jeg har bestemt til Kærsanger på grund af den afrundede hovedform. Halkær Sø 12. august 2013 hove  Rørsanger fanget i dens flugt efter insekter. Halkær Sø 12. august 2013 |
 Rørsanger  Ajstrup Hede med regnbue |
| Mandag den 5. august. Overskyet, frisk vind og 24 grader  Lille Kålsommerfugl lægger an til parring.Havde ikke heldet med sig  Lille Ildfugl har vist sig for en uge siden, men kun i et enkelt eksemplar  Svirreflue. Muligvis Almindelig Marksvirreflue. Haven 3. august 2013  Skovmyrer malker Bedelus  Regnklæg på mit eget ben |
Insekter i haven Tørken sætter nu for alvor sit præg på det himmerlandske landskab. Kornet tvangsmodnes og de høstede græsmarker har ingen genvækst. I urtehaver og prydhaver må der vandes dagligt for at holde liv i planterne. Der er i en periode på over 5 uger kun faldet ca. 3 mm regn her på egnen. Og varmen og tørken fortsætter. Der loves ganske vist ca. 10 mm regn på Nibekanten i morgen, men da disse varslede byger falder meget spredte, har vi ingen forhåbninger, hvad regn angår. Men varmen giver de optimale livsbetingelser for insekterne. Det har ellers skortet på honningbier og det tidlige forårs opbud af sommerfugle. Men i disse dage vrimler det med kålsommerfugle og forskellige humlebier. Lavendlerne og Oreganoen kan åbenbart levere det, som de har brug for. Følgende arter er set i haven inden for den sidste uges tid: Lille-, Stor- og Grønåret Kålsommerfugl. Storplettet Perlemorsommerfugl 2, Nældesommerfugl 1 (anden generation), Rødplettet Blåfugl 1, Dagpåfugleøje 4, Skovrandøje 2, Græsrandøje 1 ( fløj talrigere i juli), Admiral 1. En del forskellige Svirrefluer ses og en enkelt Græsugle fandt jeg ved bedet med Oregano. Langhornet Møl flyver ved egetræerne. Skovmyrerne har kronede dage på Rejnfan, hvor de malker bedelus i storskala. Og så plages vi nogle dage af blodtørstige Regnklæg.  Storplettet Perlemorsommerfugl. Haven 3. august 2013  Portræt af Græsugle. Haven 3. august 2013  Græsugle. haven 3. august 2013  Dagpåfugleøje.Haven 3. august 2013  Nældesommerfugl 2. generation, overside  Nældesommerfugl, underside. "Den dilikate unerside i vinrødt og violet med de fine hvide ribber og linietegninger har givet arten navnet kartfjäril på svensk, Landkärtchen på tysk og map butterfly på engelsk. Slægtsnavnet er afledt af græsk arakhnion, lig et spindelvæv, hvilket sigter til vingeundersidernes fine hvide nettegning."Citat fra Michael Stoltze, Danske Dagsommerfugle.  Skovrandøje  Græsrandøje er Danmarks talrigste dagsommerfugl. Findes i stort tal på lokaliteter med højt græs. Ses ofte på knopurt, tidsler og blåhat.  Skovmyre på Rejnfan  Langhornet Møl |
 Portræt af Storplettet Perlemorsommerfugl 3. august 2013  Rødplettet Blåfugl. Indtil dato kun set en gang i haven denne sommer.  Hvidt fjermøl. Haven 31. august 2013  Bedelus på Rejnfan |
Tirsdag den 18. juni Linnea  Plettet Gøgeurt  Skægmejse han. Arkivfoto  Skægmejse juv  Koralrod her mellem Tranebær hører til gøgeurterne. Den koralformet grenede jordstængel har givet navn til denne meget sjældne plante. |
På heldagsturn med botaniker Per Taudal. Fra kalkskrænterne ved Løgstør til Fosdal Plantage I det smukkeste junivejr - sol, let vind og ikke for varmt tog vi turen fra Øksedal over Aggersund, videre til Han Vejle, med afstikker til Strandkær ved Lild, fortsatte derefter til Bulbjerg for endelig at slutte i Fosdal Plantage. Formålet med turen var en gensidig udveksling af viden om planter og fugle. Som botaniker var Per optaget af at vise mig nye områder og for mig nye, sjældne planter. Jeg havde så til gengæld med mit kendskab til fuglene lovet at vise ham Skægmejser, og hvad der ellers ville dukke op af andre fugle. Og da dagen sluttede med blomstrende Linnea, og vi gjorde status, var vi enige om, at begge havde fået fuld valuta for kørselsudgifterne. Skrænterne syd for Aggersund Kalkværk var den første lokalitet, vi besøgte. Takket være kreaturafgræsning har området nu genvundet tidligere tiders store floristiske variation. Og den plante, vi gik efter, er nu dukket op igen. I Danmark findes der to arter Fnokurter: Kær-Fnokurt og Mark-Fnokurt. Førstnævnte vokser i moser og kær og er fundet sporadisk i mange distrikter, mens Mark-Fnokurt kun er fundet på kalkbakker i det nordlige Jylland. Og det var netop denne art, Per ville vise mig her på kalkskrænterne ved Aggersund. Det fotograferede eksemplar var det største og endnu ikke afblomstrede eksemplar, vi fandt. Og det var mit første møde med denne sjældne kurveplante.Han Vejle var vores næste stop. Med Rørspurvens, Rørsangerens, Sivsangeres og Tornsangerens sange i baggrunden gik vi ad gangbroen til Han Vejle Skjulet. Langs broen så vi Vejbred-Skeblad, Storbladet Mærke, Dusk-Fredløs og Dunhammer. Jeg kunne høre Skægmejserne, men kunne ikke få øje på dem. Imidlertid blev Per helt opslugt af et fund af Kær-Fnokurt på den anden side af det åbne vand. Den skulle naturligvis fotograferes, og i mens det foregik, havde jeg en Skægmejse ret ud for mig. Den missede Per, men heldigvis fik han på tilbagevejen i et splitsekund en ungfugl at se ganske tæt på, og kort efter skød endnu en ungfugl som en pil forbi os. Kærup Holme Skjulet kom på som det tredje stop. Jeg ville gerne udpege Sortterne, Dværgmåge og Sorthalset Lappedykker for botanikeren. Men den store population af Kær-Fnokurt neden for tårnet vandt over fuglene. Lyset var heller ikke optimalt. I modlys er alle fugle sorte. Turen var nu kommet til Lild Strandkær. Her ville Per vise mig voksestedet for Thy-Gøgeurt og forhåbentligt et til flere eksemplarer af denne sjældne orkide. Denne plante var også ny for mig. Efter nogen tids søgen fandt han et meget lille eksemplar. Men uanset størrelsen, det var Thy-Gøgeurt! Den skulle jeg naturligvis have et billede af. I mens søgte Per videre, idet han gik og gik og efterhånden faldt i med omgivelserne. Men det blev kun til denne ene plante. Imidlertid var der mange andre planter at glæde sig over. Spæd Mælkurt var talrig. Det samme gjaldet Tranebær. Klokken var nu blevet 15:15 og sulten mærkedes. Men der var ikke tid til den helt store pause, for nu stod Bulbjerg med Koralrod og Gøgelilje på menuen. Vi gjorde dog et enkelt stop for at fotografere Månerude. Her så vi også et enkelt eksemplar af Sortåret Hvidvinge og nogle få Sortmålere. Desuden en sortgul larve af Køllesværmer. Ved Bulbjerg gik Per lige ned til Koralrødderne, som gemte sig under en busk af Gråris. Utroligt, at han har kunnet finde dem. Men han har øje for det. Gøgeliljen havde han håbet stod i blomst, så vi kunne have artsbestemt den. Men der var kun grundblade tilbage. De står også udsat der i vejsiden. Hvor der i øvrigt var mange blomstrende Plettede Gøgeurter.Sidste stop ved Fosdal Plantage. Fra parkeringspladsen ved Hjortdalsvej går man ad Rødlandshedevej. Og er man tålmodig, kan det lade sig gøre at finde en stor population af Linnea. Som jeg havde lovet Per, så fandt vi den. Tak for turen!  Mark-Fnokurt. Det største af de tre eksemplarer, vi fandt på skrænten.  Verdens bedste naturplejere  Per Taudal er nu kommet ned fra højderne og fotograferer Blodrød Storkenæb  Lild Strandkær. Her ledte vi efter Thy-gøgeurt  Thy-Gøgeurt. Det eneste eksemplar vi fandt. Men det var fint for mig, der aldrig har set den. .Billedet snyder i relation til plantens højde, som næppe var mere end 7-8 cm.  Almindelig Månerude  Spæd Mælkurt |
 Linnea  Månerude  Almindelig Månerude  Skægmejse hun. Arkivfoto  Larve af Køllesværmer. Måske en seksplettet. Fotograferet ved Lild Strand |
| Lørdsag den 8. juni. Næsten skyfrit. Frisk vind fra sydvest. 17 grader  Blå Libel. Ikke udfarvet han |
Gåtur på St. Ajstrup Hede Min Fødestavn er Lyngens brune Land, Min Barndoms Sol har smilt paa mørken Hede, Min spæde Fod har traadt den gule Sand, Blandt sorte Høje boer min Ungdoms Glæde. Skjøn er for mig den blomsterløse Vang; Min brune Hede er en Edens Have - Der hvile ogsaa mine Been engang, Blandt mine Fædres lyngbegroede Grave! Sådan skriver Steen Stensen Blicher i 1847, året før han døde, i digtet "Kjær est du Fødeland, sødt er dit Navn". Og enhver, der i dette forår færdes på de danske heder, vil kunne nikke genkendende til beskrivelser som : Lyngens brune land, mørken hede, brune hede og sorte høje. I de 49 år, vi er kommet på heden, har vi på intet tidspunkt set Hedelyngen i så sølle tilstand. Der vil naturligvis efter en vinter altid være planter, der er gået ud. Men i dette forår ser man overalt i landet store, sammenhængende brune hedeflader. Og ikke nok med det. Mange Ener står lige så sølle og deltager i tristessen.Vi husker alle en vinter med længevarende frost og ingen sne. Godt hjulpet af en strid blæst har mikroklimaet ganske enkelt udtørret planterne. Men et lille paradoks er det dog, at vi aldrig har set så mange vandhuller på Ajstrup Hede som i dette forår. Her blomstrer både Tue-Kæruld og Smalbladet Kæruld i store mængder. Tre par Viber fløj ængstelige rundt over et stort, sumpet område, hvorfra en Gravand lettede, da den så os. Mange vandnymfer og guldsmede var på vingerne. Lige nu blomstrer: Engelsk Visse, Mosebølle, Tyttebær, Lav Skorsoner, Lyngsnerre, en enkelt Guldblomme var i blomst, Tormentil i store mængder, Knold-Ranunkel, Lav Ranunkel, Bidende Ranunkel, blot for at nævne nogle af de mest iøjefaldende planter. Få sommerfugle. Kun en enkelt Sortåret Hvidvinge blev det til. Fugle: Tårnfalk, Musvåge, Gravand 1, Vibe 6, Skovpiber 5 syngende, Bynkefugl 1 syngende, Gulspurv 2 syngende, Løvsanger 2 syngende.  Skovpiber |
 Blå Libel, han |
Søndag den 2. juni De røde fødder lyser langt væk  Informationstavle ogStormmåge. I baggrunden det "nye" fyr bygget i 1886. |
Hirsholmene-et tilbageblik på et sekstimers besøg torsdag den 30. majI en afstand af kun 7 km fra Frederikshavn og en sejltid herfra på ca. 40 minutter ligger Hirsholmene, "De sorte fugles ø". I betragtning af dette og set i relation til vores mange rejser til fjertliggende egne er det næsten beskæmmende, at der skulle gå så mange år, inden vi tog os sammen til at besøge øgruppen.
På "byvejret" kunne jeg om tirsdagen se, at DMI for kommende torsdag den 30. maj varslede flot sommervejr med sol hele dagen og let brise fra nordøst. Lige et vejr til en tur på vandet med Hirsholmene som mål.
Hirsholmene er Danmarks nordligste øgruppe. De omfatter: Hirsholm, Græsholm, Deget, Kølpen og Tyvholm. Øerne har været beboet i ca. 500 år. I det 19. århundrede, hvor befolkningstallet var størst, boede der over 200 mennesker. Mange var beskæftiget med tilhugning af sten, som dengang og stadig præger kysterne omkring de enkelte øer. I dag forvaltes øerne af Miljøministeriet. Og de fleste af øens 19 boliger lejes ud til sommergæster.
Siden 1938 har Hirsholmene været fredet som naturvidenskabeligt reservat. Øgruppen huser et af Danmarks rigeste samfund af kolonirugende kystfugle. Den er en del af Ramsarområde nr. 8, Ef-fuglebeskyttelsesområde nr. 11 og habitatområde nr. 4. Udpegningsgrundlaget omfatter Splitterne, Havterne, Fjordterne og Tejst.
I 2008 blev der gennemført optællinger af ynglefugle på Hirsholmene. Resultatet kan læses her på en pdf-fil
Med færgen Seadog tørner vi ud kl. 08:30. Behagelig, vuggende overfart, hvor man først får landkending med Græsholmene fra bagbords side. Dernæst træder Hirsholmens konturer med det markante fyrtårn tydeligere frem, mens Kølpen og Deget fortoner sig i horisonten.
Ret hurtigt ser vi de første Tejster flyvende lavt henover bølgerne, og Splitterner højere oppe med fisk i næbbet målbevidst med kurs mod holmene. Forventningens glæde stiger. Og da vi stryger ind i havnegabet, har vi Tejsterne i fint lys set fra bagbord. I deres sort/hvide dragt og med de små, røde fødder plantet på de store sten danner de en velklædt modtagelseskomite.
Det går stærkt med indsejlingen, så det får hurtigt ende med at tage nærbilleder. Men der er fri adgang til nordmolen, og fuglene er heldigvis endnu ikke taget til havs, som de har for vane længere hen på formiddagen.
I de næste 30-40 minutter opholder vi os på nordmolen, hvorfra jeg senere kravler ned og sætter mig på en sten for at få billeder i øjenhøjde med fuglene. Nogle døser, andre kæmper med hinanden og andre igen flyver op og sætter sig til hvile på molen. På en solrige og lun majdag som i dag er øen helt vidunderlig. Husene med de frodige haver, omgivet af stendiger, der giver plads til rugende Stormmåger. De klippede stier, der snor sig mellem de grønne arealer og andre rugende fugle som Hættemåger og enkelte Sølvmåger, og som fører ud til kysten, hvor Kattegat på nordsiden rammer den stenede strand og danner hvide skumstriber, er den rene idyl. Men træernes hældning mod øst taler sit tydelige sprog. Når stormene raser, og havet viser tænder,må det være barskt at bo her.     Havterne  Splitterne  Strandskave fotograferet ved Præstebugt |
 Et medlem af modtagelseskomteen  Hættemågerne havde nyklækkede unger 
|
| Mandag den 27. maj Begyndte i regn, men hen på formiddagen brød solen igennem, og vi kunne lægge det varme overtøj  Mosebølle. Arkivfoto  Engelsk Visse. |
Blandt Linnea, Ulvefod og store vingefang i Fosdal Plantage med Svend.
Traditionen tro havde NFD-Nord sat hinanden stævne på Naturcenter Fosdalen, hvor naturvejleder Svend Møller Nielsen med stort engagement som altid sørgede godt for os, ikke alene i kulinarisk henseende, men også i sin egenskab af guide i et område, hvis naturindhold han kender til bunds.
Efter at alle (undtagen undertegnede, som først skulle have et print i orden) på vej mod Rødland Hede havde fornøjet sig med Rød Glente, Fiskeørn og ikke mindre end 2 Kongeørne, mødtes vi ved parkeringspladsen ved Hjortdalsvej. Målet var en gåtur i plantagen og langs Rødland- og Drevelsig Hede. På turen kunne Svend fremvise en stor population af Linnea, der dækker et areal på 4-5 kvadratmeter. Senere stoppede han op ved Femradet Ulvefod. Det var tydeligt, at den tørre vinter havde sat sit spor. Langt de fleste af planterne stod som tørre, brune flaskerensere. Men som det fremgår af fotografiet, kunne det godt lade sig gøre at finde grønne eksemplarer.
Soldug (Langbladet og Rundbladet) stod under vand, men Tyttebær, Tuekogleaks, Tue Kæruld, Smalbladet Kæruld, Majblomst, Skovstjerne og Tormentil Potentil blomstrede. Blot for at nævne nogle enkelte af de planter, buske og træer, vi så på vores vej. Almindelig Firben og Hugorm kom også på listen. Ja, de blev endog portrætteret. Senere kørte vi ad snirklede veje til "Bjerget" med Hønsebær og Mosebølle. Begge arter med store populationer. Svend kunne fortælle, at der hen i juni måned vrimler med Gøgeurter: Prikbladet Gøgeurt og Bakkegøgelilje. Det får vi at se til næste år, nu da vi på stedet besluttede at rykke turen til hen midt i juni. Tak for en god tur og hyggeligt samvær såvel i naturen som ved et veldækket morgenbord til: Carl Christian, Keld, Anders, Thomas, Per, Jan, Gregers og Svend. Og så skal de nye være velkomne i foreningen!  Anders Pedersen NFD-Nord fotograferer Engelsk Visse. Hvad foretager de øvrige sig?  Et lille udsnit af en meget stor population af Hønsebær  Af bitter erfaring brillerer Svend ikke mere med at løfte hugorme op i halen.  Femradet Ulvefod |
 Hønsebær  Tuekæruld som den tager sig ud i fuld flor.Arkivfoto |
Søndag den 26. maj. Klyde, arkivfoto  Gråstrubet Lappedykker. Arkivfoto  Toppet Lappedykker. Arkivfoto |
Fuglenes dag: Vilsted Sø Af uransaglige årsager stod jeg pludselig på DOF's hjemmeside som medleder på "Fuglenes dag"sammen med Rold Skov-gruppen. Det blev ikke noget tilløbsstykke. Kun to: Per og Jens (desværre fik jeg ikke noteret deres efternavne) mødte op. Med Anders Horsten og undertegnede var vi således kun fire, der i løbet af tre timer forsøgte at "presse" så mange arter som muligt ud af søen. Vi mødtes på parkeringspladsen ved fugletårnet. Som den første, der kom til stedet, orienterede jeg mig lidt om, hvad der var af fugle inden for "rækkevidde", lagde derefter kameraet ind i bilen og låste. Pludselig så jeg ret ud for mig, men ret højt oppe en Lille Kjove passere forbi. Febrilsk låste jeg døren op, greb kameraet, men det var allerede for sent. Alligevel tog jeg et par billeder, som bevis på min iagttagelse. På det lille billede kan man godt ane den lange hale og de blågrå vinger med den sorte bagkant. Den næste halvanden time tilbragte vi i tårnet og så følgende arter: Gråstrubet Lappedykker, Toppet Lappedykker, Skarv, Fiskehejre, Knopsvane, Grågås, Gravand, Gråand, Atlingand, Pibeand, Taffeland, Troldand, Hvinand, Havørn, Rørhøg, Blishøne, Strandskade, Vibe, Klyde, Hættemåge, Fjordterne, Ringdue, Sanglærke, Landsvale, Gråkrage Allike, Rørsanger. Senere kørte vi tilbage til Vilsted By og gik ad stien mod vest. Her så vi yderligere: Sorthalset Lappedykker, Mudderklire, Rørspurv og hørte Tornsanger og Gulbug. Andre observationer: Ræv og Rådyr. Også Tidselsommerfugl, Stor Kålsommerfugl og Grønåret Kålsommerfugl kom på listen. Tak for samværet til Per, Jens og Anders. Rørhøg hun. Arkivfoto  Knarand hun 26. maj 2013  Atlingang han og hun. Arkivfoto  Sanglærke 26. maj 2013 |
 Lille Kjove En helt usædvanlig indlandsobs.  Tidselsommerfugl. Arkivfoto  Sorthalset Lappedykker. Arkivfoto |
| Mandag den 29. april Det har regnet i nat. Vekslende skydække med enkelte byger, og en frisk vind til kuling fra sydvest, med kraftige vindstød. 9 grader  Håret Frytle 29. april  Stær ved redekassen. 13. april 2003  Rødstjert han kom til haven 27. april |
Haven lige nu Anemonerne er nu på det højeste. Et hvidt tæppe er rullet ud under de store bøge, der står på løvspring. Ca. to tredjedele af haven mod vest er dækket. Flere end sidste år? Ja, jeg tror det. Blå Anemoner og Vorterod klæder hinanden. Små Vår Gæslingeblomster og Roset-Springklap blomstrer mellem brostenene, og Enårig Rapgræs, der er lidt af en pestilens, står alt for tæt mellem stenene. Også Håret Frytle og Martsviol er i blomst. I haven har vi kun få Almindelig Guldstjerne. De er næsten afblomstrede. Jeg tror, at Rødstjerten læser "Naturkalenderen", for i følge den skulle hannen komme omkring Bededag. Det passer i hvert tilfælde her i haven, for pludselig sad den på trappegelænderet som en kærkommen gæst ved morgenteen den 27. april. Gransangeren har været her nogle dage, men synger ikke meget. Løvsangeren hørte Inger sidst på eftermiddagen. Så sent som i forgårs havde vi op til 6 Kvækerfinker ved foderautomaten. Hannerne næsten i fuld yngledragt. Et par kernebider viste sig i morges, og Hvid Vipstjert har badet i fuglebadet. Det har vi ikke før set i haven. Kort efter Rødstjerten viste sig, fløj en Landsvale over huset. Men en enlig svale gør ingen sommer, så vi håber på et større rykind. Stærene har fundet redekasserne og synger nu morgen og aften. Om alle tre kasser bliver optaget vides endnu ikke. Men Spætmejsen, som var begyndt at klistre indgangshullet mindre i en af kasserne, er flyttet over til naboen. Ellers har Blåmejse, Bogfinke, Musvit, Solsort, Gråkrage, Ringdue og Tyrkerdue for længst indledt ynglesæsonen. Måske ligger nogle af dem allerede på æg.  Martsviol - Arkivfoto  Vår Gæslingeblomst april 2013  Tusindfrtyd april 2013  Enårig Rapgræs april 2013 |
 Roset-Springklap 28. april 2013  Almindelig Guldstjerne næsten afblomstret 29. april  Kvækerfinke han. Næsten i yngledragt. 15. april 2005 |
| Lørdag den 27. april Letskyet, overvejde solrigt, men også byger med hagl. Let vind fra vest 10 grader  Ride-ungfugl. Fotograferet ved Klitmøller 27. oktober 2011  Adult Ride i vinterdragt-Hanstholm 29. september 2004 |
Tingskoven og Bulbjerg En af de årligt tilbagevendende ture her i det gryende forår går som regel til hederne ved Tingskoven i Hanherred. Formålet med turen er et tjek på Vår-Kobjældernes status. Normalt lægger vi turen midt i april, men på grund af dette års lange vinter, der har forsinket forårets komme, ville slutningen af april højst sandsynligt være det rette tidspunkt. Men selv her den 27. april, fandt vi kun en enkelt plante i blomst. Hvis ikke denne ene beskedne plante havde tiltrukket vores opmærksomhed, ville vi have troet, at vi var gået forkert eller at bestanden nu var totalt forsvundet. Men ved ihærdig søgning fandt vi i alt ca. 10 planter. 7 rosetter, en plante i blomst og to andre i begyndende blomstring. Det er trist at måtte konstatere, at det år for år går tilbage for denne smukke og sjældne plante. Som det fremgår af fotografiet fra 2004, var der en helt anderledes frodighed over bestanden. I dag findes den kun ved Tingskoven, på Vind Hede og Randbølhede. Det var i øvrigt godt at se, at der var taget initiativ til afbrænding og fjernelse af skyggende vækster omkring planterne.Efter turen ind over den brune hede med syngende Engpiber, Guldspurv, Gransanger, Sangdrossel og Bogfinke. En tur, hvor vi også så Stålorm, Skovfirben (3 stk.) hørte Ravn og så Gravænder og Musvåger kørte vi til Bulbjerg for at få et kik på Riderne. Tilsyneladende er der ingen, der endnu ligger på rede, men æglægningen er naturligvis også på grund af sent forår udskudt. Vi talte ikke fuglene denne gang, men koncentrerede os om at fotografere og filme. På et tidspunkt passerede en stor flok Ederfugle nogle hundrede meter vest om "Skarreklit".  Vår-Kobjælde ved Tingskoven 2013. Fandt 10 planter, men kun 3-4 vil blomstrer i år.  Vår Kobjælde fotograferet samme sted 2004  Ride Bulbjerg 27. april 2013  Ride ved rede. Læg mærke til det grønne nylonreb. Ofte indgår opskyllet materiale fundet på stranden i Ridernes byggemateriale. Ja, jeg har endog set, at selv en død artsfælle kan bruges   Ederfugle -hanner og hunner ca. 25 i flokken 27. april 2013 |
 Vår Kobjælde fotograferet 2004  Rider-adulte fugle på strand ved Bulbjerg i aftenlys. |
Torsdag den 18. april Følfod ved stien- Halkær Sø |
Halkær Sø 17. april Så er fuglene igen efter en lang vinter vendt tilbage til søen. Lydbilledet er intakt og kompositionen spænder over en vifte, der omfatter lappedykkere, gæs, ænder, måger og vadefugle. Egentlig sang hørtes kun fra Rørspurve. Men inden længe blander forskellige sangere sig i koret. Jeg forsøgte at få tal på de forskellige arter, og her er mine ca. tal: Toppet Lappedykker 18,Gråstrubet Lappedykker 10, Skarv 10, Fiskehejre 1, Knopsvane 48, Grågås 8, Bramgås overflyvende 48, Gravand 8, Gråand ikke talt, Krikand 33, Knarand 4, Pibeand 34, Skeand 12, Taffeland 2, Troldand 750, Musvåge 1, Rørhøg 2 han og hun, Blishøne ikke talt, Vibe 11, Storspove 1 hørt, Klyde 3, Hættemåge 70, Husskade ved rede, Gråkrage 2, Rørspurv 2 hanner. De tre Klyder stod i vand på den lille langstrakte ø, der ligger lige syd for udsigtspladsen. Her vil de næppe, som sidste år, kunne yngle. En mindre flok Troldænder samt nogle Hættemåger stod sammen med dem. Det er nu en skam, at vandstanden er så høj, at fuglene her har mistet et yngleområde. Under den fjerneste højspændingsmast set fra stien er der tilsyneladende etableret en mindre hættemågekoloni sammen med en koloni af Toppede Lappedykkere. Det skal blive spændende at følge udviklingen. Også en del Gråstrubede Lappedykkere holdt til her. I øvrigt er der helt sikkert flere lappedykkere, end mine tal viser. Blæst og bølger vanskeliggør optælling. Det store antal Troldænder fordelte sig spredt fra nord til syd i søen. Det var tillige i den sydlige del, jeg så Skeand og Knarand. Rørhøgene er nok potentielle ynglefugle. Jeg så dem "lege" over rørskoven flere gange. Følfod blomstrer og en enkelt Nældens Takvinge dansede over tagrørene.  Rørhøg hun-17.april 2013  Skarv i pragtdragt- 17.april 2013  Musvåge - 17. april 2013  Troldænder - 17. april 2013 |
 Nældens Takvinge - Arkivfoto |
| Lørdag den 13. april Overskyet, vindstille 8 plusgrader Efter middag brød solen frem, og temperaturen steg til 10 grader  Hanrakler på Rødel |
Vejrskift Natten til torsdag slog vejret om. Ganskevist lå der et lille snelag, da vi stod op, men det forsvandt hurtigt, og efterfølgende har vi ikke haft nattefrost. Det er en god fornemmelse at gå på blød bund i haven efter så lang tid med frost. I går viste Jernspurven sig for første gang i flere år. Og i dag sad Stæren og kvidrede, som stære nu gør, i rønnen ikke langt fra redekasserne. I øvrigt har Spætmejsen i flere dage haft kik på en af de tre stærekasser, vi for flere år siden hængte op i haven. Den har forsøgt at kline hullet til, men det er nok ikke muligt i en fuglekasse. Det ser nu også ud til, at den har fundet en anden redemulighed. Vi har stadig nogle få Kvækerfinker ved foderpladsen, og Topmejserne henter føde i fedthuset. Måske vil de yngle i nabolaget.  Jernspurv, endelig!. Et hurtigt ikke særligt godt fotografi gennem ruden, men det er da et bevis på, at den var her 12. april |
 Hanrakler på Hassel |
Mandag den 8. april. Skyfrit, vindstille, 8-9 +gader Et par Bramgæs på mark ved Barmer efter parring. 4. april 2013  Stor Skallesluger han. Arkivfoto  Gravand han. Læg mærke til den kraftige, røde næbknop, som hunnen ikke har. Arkivfoto |
En lille opsummering Det er nu over en uge siden, vi sagde farvel til en helt usædvanlig marts set i klimatisk perspektiv. I følge DMI blev marts måned 2013 den koldeste i 26 år, men til gengæld den solrigeste i 70 år. Og solen har nu over en uge ind i april fortsat skinnet fra en næsten skyfri himmel. Og de få skyformationer, der trods alt er gledet henover en tindrende, blå himmel, har været usædvanlige i form og intensitet, hvilket har klædt et ellers kedeligt, farveløst landskab, hvor "vintergrønne" marker stadig ligger hen i store, sammenhængende flader, i gulbrune nuancer. På denne tid af året ville der normalt være mange grønne spirer på markerne og på strandengene, hvor gæssene kunne tanke op. Derfor har jeg også de morgener, hvor jeg har været ved på engene ved Staun og Barmer set, at gæssene ved solopgang søger til de samme marker, hvor der er lidt grønt at skimte. Jeg mangler en del videoklip af de forskellige gåsearter. Derfor har jeg kort før solopgang i nogle dage indfundet mig ved Barmer Landingsted. Det er for mig en stor glæde trods kulden at tage dagen i brug, hvor den endnu er ny og usmittet af larm. Fjorden ligger blank. Kun fuglene kruser vandet, og dykkende ænder og måger danner store ringe, der interfererer med andre ringe og danner nye mønstre. Lydbilledet er musik udført af tusinder af måger: Sølvmåge, Stormmåge, Hættemåge og nu også Sildemåge blandet med Grågås, Bramgås, Kortnæbbet Gås, Strandskade, Gravænder og 250 Edderfugle, som jeg anslog, opholdt sig på sydsiden af Vår-, Kyø Holm den 8. april. Naturens musik udført uden dirigent og dog så vederkvægende at lytte til. Der er forår i sigte. Der tales om op til 10 graders varme sidst på ugen. Det må sætte gang i fugletrækket. Ja, vi kan bogstaveligt talt forvente et boom af Sangdrosler og Gransangere. I normale år vil disse fugle have indfundet sig allerede tidligt marts. Hvid Vipstjert kom til Barmer Landingssted den. 8. april. Skestorkene er heller ikke ankommet. I følge DOF-basen er der set en enkelt fugl ved Skjern Enge den 6. marts.  Kort før solopgang. Sollyset rammer røgsøjlen. 8. april Kl. 06:29 2013  Ved Barmer Landingssted. Det gule stribe land i baggrunden er Vår- og Kyø Holm.8. april kl. 16:16  Et par Strandskader kom forbi kl.15:54 - 8. april 2013 |
 Bramgæs. Et lille udsnit af en større flok på mark ved Barmer 4. april 2013  Stor Skallesluger hun. Forskellen mellem Toppet og Stor Skallesluger hunner ses blandt andet på den skarpe afgræsning mellem den brune overhals og den hvidgrå underhals, Arkivfoto  Toppet Skallesluger hun. Arkivfoto  Edderfugl han og hun i yngledragt. Arkivfoto |
| Søndag den 24. marts. Skyfrit, vindstille, minus 10 grader ved 05:30-tiden | Ved Vår Ås udløb Tidlig udrykning gav fine resultater. Kl. 05:00 forlod jeg den varme seng og klædte mig i de lange underbukser og mere til. DMI havde lovet stille og klart vejr hele natten. Og bortset fra en svag brise kort før solopgang holdt prognosen. Termometeret viste -10 grader, så jeg var lidt spændt på, om jeg kunne holde varmen i den tid, det ville tage at få de ønskede billeder med hjem. For et par dage siden, var jeg ved udløbet, og kunne da se, at her ville der være fine muligheder for at komme tæt på Grågæssene. Og det slog ikke fejl. I skjul bag diget gik jeg helt frem til udløbet. Krængede rygsækken af mig og mavede mig op over diget frem til en fordybning, hvor jeg kunne ligge behageligt i det kolde græs og samtidig have frit udsyn til at filme og fotografere. Himlen tonede efterhånden over i det røde farverum. Imidlertid var der Kl. 05:45 endnu ikke lys nok til at fotografer. Men i takt med, at der kom flere Grågæs til vågen, og solen samtidig nærmede sig kimmingen, viste lysmåleren højere og højere tal. I de to timer, jeg lå på maven, havde jeg op til 10 gæs foran mig. Nogle badede, andre holdt vagt og nogle tog sig en lille lur på isen. I det fjerne hørte jeg hele tiden Edderfuglene og Sølvmågerne. Og på et tidspunkt var der en skrigende flok Krager over mig. Ved ottetiden "vågnede" gåseflokken pludselig, gik på vingerne og forsvandt ud af søgeren. Da kunne jeg uden at forstyrre rejse mig og vakle stiv, som jeg var, lidt rundt i græsset, og langsomt komme til "live". En skøn morgen! Men mange gode videoklip. Morgenen bød også på 5 Rådyr og to Harer  Grågæs fotograferet kl. 07:20  Vår Ås udløb  Vår Ås udløb |
|
Søndag den 17. marts. Oversket frem til først på eftermiddagen. Senere soldis. Hård vind fra syøst. Plus 2 grader Stor Flagspætte har også glæde af mejsebollerne. Her en hun. Hannerne har rød nakke. |
Besøg i Lille Vilmose og ved Tofte Sø. Gåsetællinger på Stau-,Barmer- og Valsted EngeFredag den 15. marts var afleveringsfrist for billeder til "Foto- og Filmfestivalen på Vildmosecentret". Dette kombinerede vi med en tur i omegnen, vel vidende at det kolde forår med is på Tofte Sø, på havnen ved Øster Hurup og et fladvand på østkysten dækket af havis ikke ville kaste mange fugle af sig. Måske var vildsvinene i indhegningen ved centret til at komme i nærheden af. Men det er sky dyr, så selv på lang afstand fik de øje på os og forsvandt. Vi aflagde havnen ved Øster Hurup en kort visit. Jeg gik helt ud på molen. Måske gemte der sig lidt andefugle her. En enkelt Edderfugl vuggede bort på bølgerne, som båret af den kraftige sydøstenvind piskede mod molen i kaskader af skum og saltvand, der frøs til is og klædte de store sten i glinsende gevandter med flotte draperinger. En enlig Knortegås på isen fristede skæbnen. For at komme lidt i læ kørte vi til Tofte Sø med henblik på at gå en tur i birkeskoven. På afstand kunne vi høre Sangsvanerne. Derfor gættede vi på, at der måtte være en våge i søen. Undervejs i skoven kom småflokke på 4-6 Sangsvaner flyvende over trætoppene for pludselig at dukke op over os i skovbrynet. Nogle ænsede os ikke, andre fik øje på os, og så blev der snakket. Alle fuglene havde kurs i samme retning, idet de fløj nord på og forsvandt i tykningen langt ude overflyvende en flok rådyr på 10 individer. Senere fandt vi dem syd for Mou. Her gik en flok på 110 fugle. Vi skulle lige ha' syn for sagn, så derfor gik vi i tårnet ved søen og fandt både Sangsvaner og Grågæs i vågen. Hjemme i haven havde Spurvehøgen haft frit lejde, hvad den nu næsten altid har. Vi jager ikke med den, men nyder den på alle måder. Inger så den på en stub lige under foderhuset i færd med at plukke en fugl. I lang tid efter solsort på menuen, sad den og døsede/fordøjede. Ja, den var så døsig, at jeg kunne åbne døren for at fotografere den. Den international tælling af Bramgæs og Kortnæbbede Gæs er en årligt tilbagevendende optælling, som finder sted i det nordvestlige Vesteuropa. Som tidligere år har jeg påtaget mig at tælle på områderne: Staun-, Barmer- og Valsted Enge, Fjordholmene og Nørrekær. Tællingerne skulle foregå i dag den 17. marts, men På grund af vejrudsigten, der meldte snestorm besluttede jeg mig for at tælle i går den 16. marts. Sammenlagt talte jeg ca. 1200 Bramgæs og 1100 Kortnæbbede. En del af dem fouragerede på en mark ved Staun. Se billedet.  Sangsvanern i småflokke fløj mod marker syd for Mou, Tofte Skov 15. marts.  Tilisning ved Øster Hurup havn. 15. marts  Tilisning ved Øster Hurup havn  Bramgæs og Kortnæbbede Gæs på mark ved Staun. 16. marts 2013 Klik her for større billede |  En mæt Spurvehøg han |
Tirsdag den 12. marts Blåmejse og Topmejse. 11.marts 2013  Grønsisken han. Arkivfoto fra april 2004 |
Husk vand i haven på alle årstider! Ja, vi ved det godt, men det er først i den forgangne uge, at vi "vågnede" op og gjorde alvor af nødvendigheden. Det vil nu sige, at det var Inger, der tog initiativet. Hun havde set Solsorter stå på kanten af det lille fuglebad og forgæves hakke i isen. En kande varmt vand gjorde underværker. Blot få minutter efter, hun havde lukket døren, var flere Solsorter i gang med at drikke. Vi har fulgt op på vandforsyningen siden, og det har været til gavn og glæde for flere arter: Blåmejse, Sortmejse, Musvit, Bogfinke, Rødhals og Skovspurv fulgte i Solsorternes drikkevaner. Selv Husskader og Gråkrager har været ved truget. Den tørkost i form af solsikkekerner og knust vildtfoderblanding kræver naturligvis en del væske. Det kan fuglene som regel kompensere for, når der ligger sne, men i disse dage, hvor barfrosten er fremherskende, har de ikke den mulighed. Det er i grunden store mængder fuglefoder, fugleflokken her i haven sætter til livs. Det gælder solsikkekerner, mejseboller, vildtfuglefrø, fedtblokke og gode ben. Men der er da også dagligt besøg af pæne flokke af: Skovspurve, Blåmejser, Musvitter, Grønirisker, Bogfinker, Solsorter. Desuden et par Sumpmejser. Dompap har været her med tre par, men en af hunnerne omkom ved fronttalt sammenstød med en rude, så nu er der en han i overskud. Stor Flagspætte optræder med både han og hun. I nabolaget hører vi hannen tromme. Antal Topmejser er fordoblet, nemlig fra en til to fugle. Om det er et par, er ikke til at afgøre. Skovduer og Tyrkerduer nyder godt af vildtfoderet. I sidste uge havde vi besøg af Grønsisken både han og hun. Traditionen tro dukker disse smukke siskener altid op i vores have sidst i februar eller i begyndelsen af marts, men ofte i større flokke. Vi afventer. Spurvehøgen har igen indfundet sig og Egernet var i haven for nogle dage siden, hvor den "stjal" en mejsekugle. Halsbåndsmusene ser vi sporadisk. Nedenstående en billedserie af fugle omkring fuglebadet      Egern med mejsebollen |
 Topmejse, 11. marts 2013  Spurvehøg Arkivfoto 19. nov. 2012 |
| Tirsdag den 26. februar Sol hele dagen, vindstille 4 - 5 graders varme   Sortmejse. Arkivfoto  Dompap han. Arkivfoto |
Almen opdatering fra haven, tur til Vår Skov og fjorden
Endnu formår nattefrosten at holde store dele af den lavvandede fjord i et kuldegreb. Vaden er dækket af is og kan ikke kaste fugls føde af sig. Jeg har derfor endnu ikke set en eneste vadefugl. Strandskaderne kunne rent teoretisk være her nu. Der er således i går iagttaget over 800 ved Nordmandshage. Så de er på vej ind i fjordlandet. Men på vandet vrimler det med Sølvmåger og mange har allerede taget holmene i besiddelse. Desuden kan man se Toppet Skallesluger, Stor Skallesluger, Hvinand og få Sang- og Knopsvaner. På engene fra Staun til Valsted er der mængder af gæs. Ca. 3000 Kortnæbbede er rekorden i dette forår. Også Bramgæs har indfundet sig. Men ikke i de mængder. I går iagttog jeg en Vandrefalk på engen ved Staun. Den sad på en græstue og flåede sit bytte. Måske en Ringdue. Endnu ingen lærker hørt. Men også denne fugle er set og hørt for længst her i landet. Har været i Vår Skov et par gange for at lede efter Træløber. I går lykkedes det at finde et enkelt eksemplar, men den snød mig, da jeg ville fotografere. Begge gange har jeg set Ravn. Et par har holdt til her i nogen tid. Det må være potentielle ynglefugle. Ellers kan skoven endnu ikke byde på så mange fugle. Stor Flagspætte trommer, Sortmejse og Musvit byder på en beskeden sang. Men grævlingerne er aktive. Visse steder er skovbunden så gennemrodet af deres tryne, så man næste skulle forvente at møde et vildsvin bag det næste træ. På foderpladsen i haven sker der ikke så meget nyt. Men i dag har Topmejsen kastet sig over mejsekuglerne, og der kommer flere og flere Dompapper. I lørdags havde vi besøg af egern. Det er længe siden, vi har haft denne gæst. Men naboerne ser dem ofte og flere gange to sammen.  Topmejsen er en udpræget nåle-og blandingsskovfugl. Den er afhængig af døde træer og stubbe med blødt ved, da den selv hugger sit redehul. Topmejsen har en ret atypisk udbredelse her i landet set i forhold til andre mejser, idet den ikke forekommer på øerne øst for Storebælt.  Isbjerg ved Grønland? Nej, det er blot isskruninger ved Bollerup |
 Træløber. Arkivfoto  Et silhuetbillede af et par Ravne. Læg mærke til den rudeformede hale. Et godt kendetegn, hvis man er i tvivl om, hvorvidt man har en Gråkrage eller en Ravn over sig. |
Onsdag den 20.februar. Overskyet nordøstlig vind minus 1 grad Her et udsnit af flokken, hvor der er Bramgæs. |
Staun-Barmer og Valsted Enge Fra kl. 14:15 til 15:15 "kørte jeg strandengene igennem" i håb om lidt gæs. Fra Barmer Landingsplads kunne jeg følge den ene lille gåseflok efter den anden på vej mod Valsted. Stemmerne afslørede, at det drejede sig om Kortnæbbet Gås. Men der var også lidt "hundeglam" i flokkene, hvilket indikerede Bramgæs. Jeg ville nu se, hvor de slog sig ned. Så jeg kørte mod Valsted ad markvejen under Linen. Og på en mark inden for diget talte jeg 800 Kortnæbbede og 80 Bramgæs. En af de kortnæbbede bar hvid halsring, men afstanden var for stor til aflæsning. Fotoafstand 250 meter 
|
 Kortnæbbet Gås Halsringen ses tydeligt på gåsen i midten i forreste række. |
| Torsdag den 14. februar. En del sol, vind fra sydøst 1-2 grades frost | Ved vågerne ud for Roklubben, Nibe og ved Sebbersund I går så jeg to Lille Skallesluger ligge tæt ved Sebbersundbroen. Men der var ikke tid til et stop. Så da vejret i dag tegnede godt med hensyn til sol og fint lys, besluttede jeg mig for en tur til vågerne først ved Roklubben og senere ved Sebbersund. Strømforholdene ved Roklubben formår at holde fjorden isfri på en lang strækning, og her var der samlet mange vandfugle. I læ bag roklubben kunne jeg notere følgende arter: Sangsvane 190, Knopsvane 80, Lysbuget Knortegås 250, Gravand 40, Pibeand 10, Hvinand 20 og Gråand 450. Ved udløbet 100 meter nærmere havnen stod en lille flok Islandsk Rødben og 110 Hættemåger søgte efter føde i de isfrie områder. Efter ca. halvanden time tog jeg til Sebbersund. Og for at få medlys kørte jeg ud ad Sebbersunvej og parkerede der, hvor vejen tager en 90 graders drejning. Herfra kan man let gå ud til Halkær Bredning og i skjul bag tagrørsbevoksningen få fine oplevelser. Og i dag blev oplevelserne virkelig spektakulære og ret uventede. Ca. et kvarter fik jeg mulighed for at tælle de mange Troldænder, men så tog pokker pludselig ved dem, og en enorm motorlarm blandede sig med Hvinændernes vingesusen. På afstand fik jeg øje på et svævende rødt fartøj, der med vandkaskader efter sig styrede lige frem mod de sagesløse fugle. Selvfølgelig benyttede jeg mig af situationen og tog en mængde flugtbilleder. Men jeg var bestemt ret indigneret ved det, jeg så. Et kik i teleskopet rette mod deres bil, der var parkeret ved havnen afslørede, at det var Beredskab Vesthimmerland, som var på færde. I håb om at komme tættere på og få nogle videoklip kørte jeg ind i byen. Men da var man allerede i gang med at få dyret op på traileren. Jeg fik en snak med en af mændene, som kunne give en forklaring på, hvad der havde fundet sted. Men at jeg misbilligede deres forehavende skulle lige ud, inden vi fik en lille snak om, hvad det var for nogle fugle, de havde jaget rundt med.   "Svæveren" Beredskab Vesthimmerlands hovercraft skabte stor uro blandt Blishøns, Troldænder og Hvinænder, da man ved 13-tiden "sejlede" rundt dels på isen dels på vandet i vågen.  Blishøns og Troldænder flyver bort i vild panik. Klik her for stort billede   Ved Roklubben lå der ca. 450 Gråænder. Her et par hanner og to hunner. |
|
| Mandag den 28. januar Overskyet med enkelte soltrejf Plusgrader Dagen er nu tiltaget med 1 time og 33 min.  Vår Å ved Viderupgårdsvej 25. januar  Sortmejse ved fedthuset 28. januar  Tagrør spejler sig i Halkær Å  Stillits 24. december 2012 |
Lidt opsamling fra haven og oplandet Vi nærmer os med hastige skridt det tidspunkt på vinteren, hvor "kyndelmissen slår sin knude overmåde hvas og hård." Men foreløbigt er der intet, der tyder på, at det vil ske denne vinter. Den sidste uges frostvejr er nu afløst af et mildere vejr, der rullede ind over landet natten mellem søndag og mandag. I dag har vi således hørt Spætmejsen synge for første gang i år. Der var tale om to fugle. En af dem havde meget travlt med at inspicere stærekasserne. Tilfældigt opdagede jeg det, da jeg var optaget af at fotografere en Topmejse, der fouragerede på en mejsekugle. Forsigtigt listede jeg mig ind på stærekassen, medens fuglen endnu var der inde. Ventede til det rette øjeblik, hvor fuglen kom ud af hullet og for et kort øjeblik satte sig i bøgen i en afstand af 4 meter. Derefter tog den kasse to i øjesyn, mens en Musvit sad en lille meter fra og skældte ud. Og det til trods for, at den aldrig ville finde på at yngle i en kasse med så stort et indgangshul. Ellers er det Solsorter og Blåmejser, der dominerer i haven. Jeg mindes ikke at have set så mange Blåmejser i haven, som i denne vinter. Det er sandsynligvis efterdønninger af de 87.400 fugle, der i løbet af mandag den 1. oktober 2012 trak ud over Øresund ved Falsterbo i Sverige. Det har i øvrigt været sparsomt med Kvækerfinker og Kernebidere. Og Jernspurven har vi slet ikke set denne vinter. Som det fremgår af fotoserien på siden, havde vi i juledagene besøg af en enkelt Stillits, som tog til takke med solsikker. Det fænomen har vi ikke set før. Det fremgår også af fotografierne, at træer og buske fredag morgen den 25. januar bar brudeslør. 
 Tre Agerhøns skuttede sig på en mark ved Simestedgård. 25. januar  Vi har stadig Fasaner i haven. Men i lørdags var der jagt på dem. |
 Ringduer ved Louisendal 25. januar  Birketræ ved Lundbæk 25. januar |
| Onsdag den 2. januar Sol, kun få skyer frem til k.14. Vestlig vind 7-8 sekundmeter  Et Gråandepar i Halkær Å  Troldand han. Arkivfoto fra Halkær Sø |
Tur til Halkær Sø Her på årets første arbejdsdag mærkede jeg, i forhold til nabo og genbo, for alvor den store frihed, der følger af at være pensionist. Så efter et tiltrængt besøg på Renovest kunne jeg med god samvittighed aflægge Halkær Sø et besøg. På markerne fra Oudrup til Halkær var der ikke en fugl at se. Men kort før Halkær Skov gik der tre Rådyr og græssede. Alle i den mørke vinterpels, og med tydeligt hvidt spejl. Spejlet findes i alle dragter, men fremtræder renest hvidt i vinterdragten. Kort før parkeringspladsen ved Halkær Sø fik jeg i øjenkrogen øje på en overflyvende Rørdrum. Desværre kom jeg ikke tids nok ud på pladsen. Og da jeg endelig kom fri af bilen, var fuglen som sunket i rørskoven. På nordsiden af broen ved shelterne lå der en flok Krikænder på åbent vand tæt ved rørskoven. Sjaggere og Stære fouragerede på engen, mens Fiskehejre fløj skrigende bort.  Rådyr græssende ved Halkær Skov  Fiskehejre ved Halkær Sø. Årets første Fuglebillede  Selvfølgelig blev Gråænderne bange, da jeg kom på højde med dem. Resultatet af en hurtig fokusering. |
 Krikænder  Troldand hun. Arkivfoto fra Skørbæk Sø |